Civil ulydighed er ikke terrorisme

Greenpeace's generalsekretær i Norden Mads Flarup Christensen har i Politiken d. 18. april gået i rette med Tom Benhke (K), som i Politiken d. 9. april ligestiller civil ulydighed med terrorisme.

Forstyrrelsen breder sig

Følgende fotografier er modtaget. Send os endelig flere billeder af protesterne mod anti-terrorloven hvis du ser nogen ude i byen.






Til forstyrrelse af samfundsordenen d. 8. april kl. 20

Med Fighters + Lovers, Greenpeace og en jurist.

Protest mod anti-terrorlovgivningen
Billedkunstneren Jakob Jakobsen lancerer terrorpakke i protest mod antiterrorloven. Det sker til et launcharrangement i Folkets Hus 8. april kl. 20.00.

Med terrorpakken 'Til forstyrrelse af samfundsordenen' kan alle nu på en enkel og kreativ måde bryde antiterrorloven. Jakob Jakobsen har designet tre klistermærker, som kan forandre en række trafikskilte så de kan fremtræde på en helt ny og forstyrrende måde. Klistermærkerne er lavet som protest mod antiterrorloven og kravet er, at hele anti-terrorlovpakken skrottes.

Med protesten bevæger projektet sig selv på kanten af terrorloven, da der i lovteksten står, at den som forstyrrer fx. trafiksikkerheden, med henblik på at få en offentlig myndighed til at handle på en bestemt måde, er terrorist. I dette tilfælde er den ønskede handling som skal fremtvinges helt klar: Terrorloven skal skrottes.

Ved launcharrangementet i Folkets Hus uddeles terrorpakken til interesserede. Spørgsmålet er hvem der kan kontrollere hvad folk gør med klistermærkerne? Går folk vitterligt ud og forstyrrer trafiksikkerheden, eller går de hjem og sætter mærkerne på deres hoveddør? Med anti-terrorloven er blot det at overveje at forstyrre fx. trafiksikkerheden blevet kriminaliseret. Alene en pakke klistermærker er blevet farlige.

Antiterrorlovgivningen generele og vage formulering kriminaliserer over en bred kam og det har haft katastrofale konsekvenser for organisationer og miljøer, som har ønsket at handle aktivistisk for social forandring. På den måde er loven med til at begrænse de frihedsrettigheder, som den hævder at beskytte. Et samfund må kunne leve med forstyrrelser.

Fighters + Lovers

Ved launcharrangementet kommer Katrine Willumsen fra Fighers + Lovers og fortæller om hvad der sker når terrorloven faktisk slår ned og om de konkrete personlige konsekvenser af den langtrukne proces som Figthers + Lovers har været igennem de sidste år.

Greenpeace
Tommy fra Greenpeace vil fortælle om forløbet omkring en aktion mod GMO ved Landbrugsrådets hovedkvarter, Axelborg, i 2003, hvor Greenpeace blev stillet til ansvar som organisation. I forbindelse med den slags civil ulydighedsaktioner blev aktivisterne tidligere dømt for deres lovbrud, men som et resultat af antiterrorloven kunne Greenpeace som organisation stilles til ansvar og dømmes.

Lovens Paragraffer
Endelig vil en jurist gennemgå antiterrorlovens tekst og forklare hvorledes selve lovens paragraffer er sat sammen. Når man læser lovteksten bliver det klart hvor løst den er formuleret og i hvilken grad den underminerer retsstaten.

Skrot den lov
Med terrorloven kriminaliseres politisk aktivisme og civil ulydighed, som midler til social forandring.

Terrorpakken 'Til forstyrrelse af samfundsordenen' er endnu et stik til antiterrorlovgivningen, som gennem udvidet overvågning og kriminalisering har ændret samfundet fra at være åbent for protest og forstyrrelse til at blive et samfund præget af frygt og mistænkeliggørelse. Skrot den lov.

Projektet er en del af Dem Os Demos og er støttet af Publik.